Temadage og refleksionsrum

Det er altid et privilegium at møde fagpersoner i deres praksisfelt.
Og især at få lov at udfordre dem på deres tænkning, forståelse og praksis i mødet med dem selv og de børn, unge og familier, de arbejder med.

Tre domæner

Jeg har fx holdt flere temadage og refleksionsrum med afsæt i Maturanas tre domæner:

  • Produktionens, refleksionens og det æstetiske domæne – eller med andre ord: det faglige, det personlige og det private domæne.
  • Om samtalens niveauer og om mødet med og konfrontationen i den dysfunktionelle familie / system eller generelt i mødet med mennesker i krise eller andre sårbare situationer.
  • Hvad er på spil i mødet med os selv og de andre? Hvilken betydning har det for os selv og dem, vi arbejder med?

Omsorgstræthed og egenomsorg

Omsorgstræthed og egenomsorg er et af de helt centrale temaer for alle os, der arbejder med andre mennesker.

Hvordan kan vi passe på os selv og hinanden? Hvordan undgår vi at brænde ud? En god portion selvindsigt, hjælp til gode og tydelige grænser, fokus på trivsel, betydningen af samtale og plads til enetale mens man bliver lyttet til og favnet både mentalt og fysisk. Og især opmærksomheden på, at det er et fælles ansvar at sikre trivsel for alle.

Jeg kombinerer gerne teori med praksis, undervisning, faciliteret samtale, vidensdeling og egne erfaringer. Jeg har selv arbejdet med mennesker og svære problematikker i mere end 25 år. Det giver en god bund at stå på, når teori og hverdag skal forenes i viden, der kan omsættes til handling.

Andre emner

Andre emner kan aftales, afhængig af jeres ønske og behov.

Jeg er til stadighed optaget af det der sker, når mennesker mødes. En mangfoldighed af temaer knytter sig til det felt. Kontakt mig og lad os tale om, hvad I særligt har behov for viden om eller hjælp til at reflektere over.

Min erfaring er især inden for feltet socialt arbejde med børn, unge og familier eller andre voksne i sårbare, udsatte positioner. Men også i forhold til sorg og krise og håndtering af komplekse situationer på jobbet / i organisationen.

Jeg holder temadage for professionelle og frivillige, i det offentlige og i private organisationer, NGO’er og kirker. Små og store grupper.

Ring til mig eller send en besked på mail@gittejakobsen.dk

Tjek også tekst og et par videoer om undervisning i menuen – eller klik her.

“Gitte har en særlig evne til at formidle sin stærke faglighed og sin lange erfaring på en jordnær og meget nærværende måde.
Hun formår at balancere på fineste vis mellem en troværdig ekspertrolle og nysgerrigheden på deltagernes egne erfaringer.
Gitte skaber et trygt læringsrum, hvor alle bliver udfordret uden at miste fodfæste. Det er en stor fornøjelse at invitere Gitte ind!”